JOBSinFLOW spørgsmål og svar
JOBSinFLOW er skabt, så du nemt kan finde den hjælp, du har brug for eller tilbyde dine evner – uanset om det er en hurtig håndsrækning, en specifik opgave eller et længerevarende partnerskab, du drømmer om. Med blot et par klik bringer vi mulighederne til dig.
For at gøre det endnu lettere at komme i gang, har vi tilføjet fire informative videoer. Disse videoer giver en visuel gennemgang af, hvordan du bedst udnytter JOBSinFLOW-platformen.
Opret bruger
Søg hjælp
Tilbyd hjælp
Kom godt i gang - Søg hjælp - Fortæl andre, at du har en opgave, du mangler hjælp til at løse
Mangler du hjælp til en opgave, kan du straks efter login søge efter hjælp.
1: Du trykker blot på “Søg hjælp” på forsiden.
2: Vælg derefter hvilken faggruppe du mangler.
3: Vælg om det er en eller flere dage.
4: Vælg periode for hvornår du mangler hjælp i kalenderen.
Er der nogen der har ledige ressourcer i den valgte periode, så vises de her.
Du kan filtrere på kompetencer, rating, mv. hvis der er mange resultater at vælge imellem.
Er der ikke noget match, kan du med ét ekstra klik, oprette et opslag på opslagstavlen om at du mangler hjælp.
Så kan alle se dit opslag uden at det koster dem noget.
Kom godt i gang - Tilbyd hjælp - Fortæl andre, at du har tid til en ny opgave
Start med at oprette dine medarbejdere (ressourcer) – Så du straks når du mangler en opgave til en eller flere, kan oprette din søgning.
Når du har oprettet en medarbejder, kan du med det samme oprette medarbejderen som ledig og dermed søge efter en opgave, der passer til personens kompetencer og tidspunktet hvor du ønsker en ny opgave.
1: Vælg hvilken medarbejder der har tid til nye opgaver.
2: Vælg om det er en eller flere dage. (Ved flere dage, vælg periode i kalenderen)
3: Vælg hvor i landet medarbejderen kan hjælpe.
4: Bekræft dit valg og offentliggør at din medarbejder har tid til nye opgaver.
Nu kan andre virksomheder søge din medarbejder frem, hvis de har brug for hjælp i den periode du har valgt.
Kom godt i gang - Opret medarbejder (ressource)
Hvordan opretter en medarbejder?
1: Tryk på “Mit firma”
2: Tryk på “Mine ressourcer”
3: Tryk på “+”
Du kan nu skrive navn og kompetencer ind samt vælge hvor i landet medarbejderen kan hjælpe andre.
Du er herefter klar til at tilbyde din medarbejders hjælp til andre (Tilbyd hjælp)
Hvordan sikrer jeg mig, at firmaet jeg sender medarbejdere i FLOW til, ikke tilbyder dem en højere løn for at skifte arbejde?
Der er flere svar på dette spørgsmål.
Ratingsystemet er én sikkerhed herfor og er derfor et af svarene. Ingen vil have dårlige ratings og vi forventer derfor en generelt pænere opførsel virksomheder imellem.
Et andet svar er, at hvis virksomheden du sender medarbejdere i FLOW til, har let adgang til ressourcer via JOBSinFLOW, så vil de ikke have brug for at ansætte selv.
Et sidste bud er, at virksomheden der tilbyder din medarbejder ansættelse, uden at i har aftalt dette først, bryder vores handelsbetingelser og kan smides ud af fælleskabet.
Hvorfor betaler man med FLOWS i appen?
Det giver os mulighed for at lave bonusordninger, udlodde præmier, sætte forskellige opsætninger på betalinger, osv.
Det er meget mere fleksibelt end penge, og det er en god fremtidssikring, fordi vi har planer om udvikling, så man kan bruge FLOWS i andre apps.
Kan jeg med JOBSinFLOW, faktisk se om der er kundegrundlag til mig hvis jeg er ansat, men overvejer at blive selvstændig?
Ja! og det skønne er at små virksomheder ikke længere skal være bange for at løbe tør for arbejde. Du kan altså både finde din første og næste opgave, med JOBSinFLOW.
Kan jeg bruge JOBSinFLOW som privatperson?
Nej, men som privatperson kan du dog forvente bedre og hurtigere service af de virksomheder der arbejder for dig, da de nu har adgang til de medarbejdere eller samarbejdspartnere de tidligere har manglet. Dette giver virksomhederne mere tid og overskud i hverdagen. Vi udkommer senere med en mulighed for, at man som privatperson kan få adgang til JOBSinFLOW. Dette vil dog blive en separat udgivelse, meget mere om dette senere.
Kan jeg drive vikarbureau via JOBSinFLOW?
Ja. Dog skelner vi mellem virksomheder med specifikke kompetencer og vikarbureauer i deres brede format. Da mange vikarbureauer ikke kender deres medarbejdere særligt godt, vil kvaliteten af arbejdskraften svinge meget. Derfor har vi gjort det sådan, at vikarbureauer har deres eget søgefelt under faggrupper, så virksomheder, der søger medarbejdere, er klar over, at de handler med et vikarbureau.
Jeg kan ikke finde det job eller speciale, jeg har brug for eller vil tilbyde?
Kontakt JOBSinFLOW support på support@jobsinflow.com med oplysninger om, hvilket job eller speciale, der mangler, og vi får det lagt op så hurtigt som muligt.
Hvordan får man den bedste rating i systemet?
Som leverandør: Send kun medarbejdere i FLOW som du kender og kan stå inde for. Opfør dig ordentligt og overhold aftaler. Som kunde: Behandl medarbejderne, der kommer og hjælper ordentligt og tilbyd dem ikke ansættelse, medmindre det er aftalt med leverandøren først. Betal din regning til tiden, overhold dine aftaler. Så kommer de gode ratings af sig selv og du kommer i toppen af søgeresultaterne i JOBSinFLOW.
Jeg vil ikke have, at andre bedømmer min virksomhed.
Langt de fleste virksomheder har dygtige folk ansat, der vil give din virksomhed et godt ry herinde. Og lige så mange virksomheder har gode forhold på pladsen. Så bedømmelsen vil blot vise, hvor god du er. Men hvis du slet ikke ønsker at blive bedømt, er JOBSinFLOW måske ikke for dig.
Hvordan fungerer betaling af abonnement?
Der betales månedligt via kreditkort, du kan betale med Google Pay og Apple Pay. Har du ikke mulighed for at tilknytte et kreditkort, kan du betale via faktura, men dette kræver 12 måneders betaling på én gang. Kontakt support@jobsinflow.com hvis du ønsker at betale via faktura.